STÅLKONSTRUKTION
MONTAGE
INDUSTRISNEGLE
CERTIFIKATSVEJSNING
DREJEDELE
P.E. STÅL & MONTAGE
P.E. Stål & Montage har mange års erfaring med projektarbejde, produktion og montage af konstruktioner i stål og rustfrit stål.
Men ikke mindst er vi specialiseret i fremstilling, montering og vedligeholdelse af industrisnegle og komplette anlæg, lige fra de helt små til de store komplekse af slagsen. Vi har prøvet det meste!
Og vi arbejder fleksibelt i forhold til vore kunders behov og med forståelse for deres krav om maksimal oppetid i produktionen, eksempelvis ved at bruge weekender eller virksomhedens ferie til montering.
Virksomheden ejes og drives af Paul Erik Skjøth, som har mange år på bagen i branchen for stål og industrisnegle.
P.E. Stål & Montage har gode produktionsfaciliteter ved Sønderborg, og arbejder i hele Norden og Tyskland primært.
Spørg os på din næste opgave. Det betaler sig!
Erfaring, kvalitet og ordholdenhed fornægter sig ikke.
Referencer
SØNDERBORG VARME OM P.E. STÅL & MONTAGE
“Sønderborg Varme er en af P.E. Stål & Montages faste kunder og gode samarbejdspartnere. “
Driftsleder Henrik Stefansen glæder sig over samarbejdet, der efterhånden har stået på i en årrække. ”Polle forstår naturen i vores virksomhed, vore processer og vores behov for maksimal oppetid. Alle stop koster penge, men sammen er vi gode til at mindske stop og problemer. Vi tager tingene i opløbet og i professionelt fællesskab”, siger Henrik Stefansen.
”P.E. Stål og Montage laver vore snegle og Redler-systemer samt kædetransportører. De laver både nye produktioner, vedligehold og reparationer. Polle er en mand af sit ord og kan sit håndværk sammen med sit gode team i udpræget grad. Aftaler overholdes, kvaliteten er i orden. Samarbejdet fungerer bare. Længere er den vel ikke”, siger Henrik Stefansen, Sønderborg Varme.